Privatundervisning på RSR’s faciliteter
Hos Rideklubben St. Restrup ønsker vi at skabe gode rammer for både undervisning, fri ridning og klubbens øvrige aktiviteter. Derfor indføres følgende retningslinjer for enetimeundervisning på klubbens faciliteter.
Hvad betragter vi som undervisning?
Ved undervisning forstås planlagt og organiseret instruktion af en eller flere ryttere, hvor en person påtager sig rollen som underviser eller træner med det formål at udvikle rytterens og/eller hestens færdigheder.
Almindelig hjælp mellem medlemmer, råd fra forældre eller pårørende samt enkeltstående kommentarer og vejledning under ridning betragtes ikke som undervisning i denne sammenhæng.
Hvornår kan der afholdes enetimeundervisning i ridehallen?
Der er åbent for enetimeundervisning i ridehallen på følgende tidspunkter:
Hverdage
- Tirsdag kl. 08.00-17.00
- Torsdag kl. 08.00-17.00 samt kl. 19:30-21:30
- Fredag kl. 08.00-16.30
Weekender, helligdage og ferieperioder.
- Kl. 08.00-21.30
Der er følgende faste undervisningstidspunkter
- Tirsdag kl. 18.15-21:00: Undervisning ved Aya Laurvigen
- Onsdag eftermiddag/aften: Springundervisning ved Benjamin Adler Hansen
Tidsplan for undervisning ved Aya og Benjamin kan findes på Facebook-gruppen “RSR undervisning”
Ved undervisning tirsdag aften må der maksimalt være 4 ryttere i ridehallen ad gangen.
Hvem må benytte undervisningstilbuddet?
Torsdag og fredag er undervisning i ridehallen forbeholdt:
- Klubbens opstaldere
- Medlemmer med facilitetskort
Tirsdag er det muligt for øvrige at benytte ridehallen ved betaling af et drop-in gebyr på 50 kr.
Betaling til klubben
Der betales 25 kr. til RSR pr. undervisningslektion, når der modtages undervisning.
Dette gælder for alle ryttere, uanset om man:
- Er opstalder
- Har facilitetskort
- Betaler drop-in gebyr
Godkendelse af undervisere
For at sikre kvalitet, koordinering og en hensigtsmæssig anvendelse af klubbens faciliteter skal alle undervisere godkendes af bestyrelsen, før de kan undervise i ridehallen på hverdage. I weekender, ferier og helligdage kræver det ikke en godkendelse. Det samme gælder for undervisning på udendørsbanerne.
Reglen er indført for at:
- Undgå uhensigtsmæssigt mange tilknyttede undervisere
- Sikre koordinering af undervisningstider
- Undgå flere undervisere i ridehallen på samme tid
Undervisere fra elevskolen må afholde enetimeundervisning alle hverdage i ridehallen.
Det er ikke muligt at medbringe en underviser i ridehallen på hverdage, som ikke er godkendt af bestyrelsen.
Klubben forbeholder sig retten til at afslå nye undervisere, hvis det vurderes, at der allerede er tilstrækkeligt mange tilknyttet klubben. Forespørgsler fra klubbens opstaldere vil have første prioritet.
Følgende undervisere er godkendt af bestyrelsen pr. 15/9-2026:
- Aya Laurvigen
- Benjamin Adler Hansen
- Rebecca Sørrig
- Trine Hjorth
Afvikling af undervisning
Det anbefales at undervisning gennemføres via headset, men det aftales med den enkelte underviser/rytter.
Springtræning om lørdagen
Hallen er reserveret til springtræning lørdage fra kl. 12.00-16.00.
Ryttere, der ønsker at springe, skal melde det ud i Facebook-gruppen “Bruger af RSR Ridehal” senest kl. 10:00 på selve dage.
Andre ryttere må gerne benytte ridehallen i tidsrummet, men skal vise hensyn til de ryttere, der springer.
Udendørs undervisning
Der kan afholdes undervisning på udendørs faciliteter alle ugens dage uden forudgående godkendelse fra bestyrelsen.
Ved udendørs undervisning gælder fortsat:
- Der skal betale for enten drop-in eller facilitetskort, hvis ikke man er opstalder.
- Der skal betales 25 kr. til RSR pr. undervisningslektion.
- Underviseren behøver ikke være forhåndsgodkendt af bestyrelsen.
Vi ønsker at disse retningslinjer kan bidrage til gode og fleksible muligheder for undervisning, samtidig med at der fortsat er plads til alle klubbens medlemmer og aktiviteter.
Har du spørgsmål til ovenstående kan du sende en mail til info@rideskolenstorerestrup.dk