Rideklubben Store Restrup
Vores staldpersonale
Team
Team
Team
Team

Generelt

På RSR har vi 22 bokse ialt. 14 er hestebokse og 8 er ponybokse. Alle bokse er udstyret med vandkop og nogle er udstyret med haybar. Alle står på træpiller som købes på rideskolen. Vi anvender udelukkende godkendte træpiller som er fri for limrester.

RSR står også for hø og wrap og vi anvender kun den bedste kvalitet da vi erfaringsmæssigt ved, at godt foder er lig sparede dyrlægeomkostninger. Desuden tilbyder vi Eggersman Naturmüsli som krybbefoder. Det er frivilligt om man vil købe krybbefoder af RSR eller om man vil sørge for, at der står færdigblandede bøtter, som vores staldteam kan fodre med.

Hø/Wrap og træpiller skal købes af RSR. Som opstalder har du pligt til at deltage aktivt i lejlighedsvise arbejdsdage, forud for stævner og øvrige aktiviteter – som altsammen er med til at gøre RSR til et rart sted at være samt bidrager væsentligt til vores økonomi og dermed gør at vi kan holde et fornuftigt prisniveau over hele linjen. Det forventes også at man deltager aktivt i de forskellige opgaver der er forbundet med at drive en stald og en rideklub.

Pasning af stald

Vi har dygtige staldmedarbejdere til at varetage den daglige ind- og udlukning.  Krybbefoder gives inden udlukning og ved indlukning. Der bliver fodret med hø/wrap på foldene. Opstalder sikrer selv, at hestene altid har adgang til vand og at vandtrugene er rengjorte. Vi har en turnusordning blandt opstalderne, så opstalderne har en lukkevagt. Lukkevagten giver hø/wrap som er stillet frem af staldpersonalet, fejer staldgangen, sikrer at rytterstuen er pæn, tømmer trillebør i ridehus og sikrer at alt lys er slukket og at der er lukket for natten.

Se vores tjekliste for lukkevagten her…

Udlukning sker mellem 8 og 9 og indlukning mellem 15 og 16.

Adgang til ridehus

Da vi også er en rideskole, må man som opstalder påregne at ridehuset som udgangspunkt er forbeholdt elevskolen mellem kl. 16 og 19 hver dag i hverdagene. Det svinger dog lidt afhængigt af holdstørrelse. Der er ingen elevskole i weekenden så her er ridehuset frit tilgængeligt.

Priser

Nedenfor kan du se de gældende priser. Opkrævning for boksleje, foder og træpiller sker via tilmelding i Klubmodul. Den enkelte opstalder er selv ansvarlig for at få tilmeldt rette ydelse. Herefter sker Dankort træk automatisk hver den 1. i måneden. Inden man bliver opstalder på RSR skal indbetales et depositum på 1.500 kr. Dette returneres når boksen er fraflyttet og rengjort minus det forbrug der måtte have været efter opsigelse. Man skal også være medlem af rideklubben for at være opstalder.

Da man indgår i en turnus ordning om aftenvagten og da denne oftest er planlagt 1-2 måneder frem i tiden, så må man påregne ved evt. fraflytning fra RSR at man stadig er forpligtet til at tage sin aftenvagt, selvom man har flyttet sin hest.

  • Opstaldning

  • Kr.1.100måned
    • Fri adgang til alle faciliteter
    • Sadelskab i aflåst lokale
    • Rytterskab til støvler, vest og hjelm
    • Plads til eget tilskudsfoder og stævneskab
    • Ind- og udlukning alle ugens 7 dage
    • Fodring morgen og eftermiddag
    • Faktureres månedsvist forud
  • Tillæg for hesteboks

  • Kr.100måned
  • Stråfoder boks pr. kg

  • Kr.50måned
  • Alle ponyer og heste har behov for forskellige mængder strå. Det tager vi højde for på RSR ved at tilbyde en individuel løsning hvor hver enkelt hest/ pony får afmålt antal kilo strå på boksen hver dag. Hvis man eksempelvis ønsker 6 kg om dagen fordelt på 2 måltider (eftermiddag og aften) så koster det 6 gange 50 kr. – dvs. 300 kr. om måneden.

    På foldene er der adgang til ad libitum strå på nær vores sygefold og en enkelt slankefold, hvor opstalder selv tildeler strå.

  • Stråfoder fold

  • Kr.375måned
    • Stråfoder på fold
    • Ad libitum
    • Faktureres månedsvist forud
  • Tilskudsfoder

  • Kr.12pr. kg.
    • Det aftales med staldpersonale hvor meget ens hest/ pony skal have
    • Dette bliver fordelt over 2 måltider pr. dag
    • Faktureres månedsvist forud
  • Træpiller

  • kr.50pr. pose
    • Betales via Mobilepay ved bestilling.
    • Bestilles ved daglig staldmedarbejder som stiller til afhentning med opstalders navn på.
    • Man skal gennemsnitligt påregne ca. 4-8 poser pr. md.
    • En pose vejer 15 kg.
    • Inklusiv bortskaffelse af mødding

Vores faciliteter