• Anne Autzen_Christmas WU 2017
  • Hannah G Wedde_Christmas WU 2017
/ af /   Stævne / 0 comments

RSR ryttere til start ved årets Christmas Show på Vilhelmsborg

Vilhelmsborg var flot julepyntet med guirlander på barrierer, nisser i loftet, på springene og ikke mindst på baneplanerne, og var klar til springstævne fordelt over 4 uger, dels Christmas Warm Up for heste, Christmas Warm Up for ponyer, Baltic Cup og det afsluttende Christmas Show for hestene.

RSR havde 2 ponyryttere til start til årets warm up for ponyer. Anne Uldahl Autzen på Mr. Perfect og Hannah Guldbrand Wedde på Nørgaards Ferrari. Begge kategori 1 ponyer.

Anne havde start i årets sølvtur, med 2 kvalificerende runder, der var adgangsgivende til enten finale i sølvturen, eller trøstefinalen for sølv/guldtur.

Hannah havde for første gang start i 2 ture, årets sølvtur og årets guldtur. Sølvturen går i LA niveau, og guldturen i MB niveau. Guldturen har i modsætning til øvrige ture kun 1 kvalificerende runde. De 50% bedste fra kvalifikation(er) var kvalificerede til at ride finale.

 

Begge ryttere var torsdag klar til 1. kvalifikation i sølvturen og for Hannah gik turen fint med 0 fejl og et resultat i klassen som 1. uplacerede ekvipage. Anne fik desværre et enkelt stop på turen men gennemførte flot indenfor den tilladte tid.

Fredag aften var Hannah så klar til kvalifikation i guldturen, men ponydrengen var ikke pjattet med de “meget farlige” lyskæder i bunden af hallen og ville derfor ikke ud i hjørnet. Det gav en svær tilridning til et enkelt spring på banen og kostede derfor et stop og en enkelt tidsfejl.

Lørdag aften gik 2. kvalifikation i sølvturen. Hannah havde igen problemer med lyskæderne i hjørnet, som gav en skæv tilridning ind i dobbeltspringet og en enkelt bom.

Anne fik ponyen fint og sikkert rundt på banen, men snuppede 2 bomme på turen.

 

Søndag middag havde Anne start i trøstefinalen for sølv/guldtur og konkurrerede dermed mod ryttere, der var meldt til start i såvel sølv- som guldtur. Der blev redet stærkt og med en enkelt bom sluttede Anne som nr 28 blandt klassens 48 starter.

Hannah red til start i sølvturs finalen og red en meget sikker tur, men der var kamp om placeringerne og Hannah endte med en placering som nr 10.

Søndag aften red Hannah finale i årets guldtur, spændt på turen med et mål om en fejlfri runde, som hun fint indkasserede og sluttede som 1. uplacerede i finalen for årets guldtur.

 

Christmas showet er en stor oplevelse for såvel ryttere som heste, og RSR håber på flere gode ture med de mange dygtige springryttere i klubben.

 

En stor tak til Eva Kruse Hellmers for ihærdig indsats, opvarmning af ekvipagerne samt ikke mindst mental støtte til rytterne 🙂

 

Se med her på et par video’er fra turene på Vilhelmsborg….

 

 

DEL